Hot Pot stemning

Hot Pot akvarie

Hot Pot


  Hot Pot er en af Kinas mest værdsatte retter og kaldes også kinesisk fondue.
Egentlig er den populære betegnelse ”hot pot” en direkte oversættelse af ”Huo guo”, hvor huo betyder ild eller varmt, og guo betyder gryde.

Hot Pot har sin egentlige oprindelse i Mongoliet og det nordlige Kina. Herfra spredtes folkespisen og blev hurtigt populær i mange andre lande som Thailand, Vietnam, japan og Korea.
Den oprindelige hot pot-ret i dens mest primitive udgave, blev allerede spist for over tusind år siden, da de mongolske nomader begyndte at koge kød og grøntsager i en gryde over åben ild. Det er præcis disse nomader som siges at have påbegyndt traditionen med at skære kødet tyndt, så brændselforbruget blev minimalt.

I dag spises retten mange steder i Østasien og laves i utallige variationer.
Det er især almindeligt at spise hot pot om vinteren, hvor den varme suppe gør godt under de lange, kolde aftner., men den er stadig et magert supplement til sommerens lange lyse aftner hvor godt selskab og hygge,er nogle af de grunde der har gjort hot-potten så populær.

Retten består af en gryde med en kogende suppe, som placeres midt på bordet. Mens gryden holdes sydende varm, lægges ingredienserne i gryden og koges dér ved bordet.
Et hot pot måltid indeholder typisk tynde skiver kød, bladgrøntsager, svampe, fisk og skaldyr. udover at være et sundt alternativ til andre kinesiske retter, går det også utroligt stærkt med at tilberede maden ved bordet.

Den kogte mad spises sædvanligvis med dip til.